Lydhør: María de Buenos Aires

Tango opera med Kurt Ravn
tirsdag
2
april

Information

  • Genre ANDET
  • Dato 02.04.2019
  • Kl. 20.00
  • Døre åbnes kl. 19
  • Entré i forsalg 295 kr. inkl. gebyr
  • Entré i døren 295 kr. inkl. gebyr
  • Arrangør Lydhør og Forum Horsens
Lydhør: María de Buenos Aires 02.04.2019
Lydhør: María de Buenos Aires

Kærlighed, passion og død
Kom med på en forførende og berusende rejse til Buenos Aires i en original blanding af opera og argentinsk tango.

Den Jyske Operas operachef Philipp Kochheim instruerer Astor Piazzollas mesterværk med Yamil Borges og Kurt Ravn i to af hovedrollerne.

Forestillingen kombinerer forskellige dramatiske genrer, hvor skuespil, dans og sang i konstant skiftende konstellationer blandt de fire medvirkende vil kredse om temaerne kærlighed, sex og død i en hvirvelvind af følelser antændt af Piazzollas udødelige tango-musik fremført af et 6-mands orkester.

Uropførelsen af María de Buenos Aires i 1968 var en øjeblikkelig succes. Tango-operaen eller ”operita” (en lille opera) som Piazzolla kaldte den, gjorde sit indtog på scenerne verden over. Den væsentligste grund til værkets lange levedygtighed er Piazzollas musik; den mere moderne tango nuevo, som skaber en unik atmosfære af melankoli og lidenskab.

HANDLING:
En ensom aften i Buenos Aires. En gammel mand tænker tilbage på sit livs kærlighed, som han aldrig har kunnet glemme: María, som døde for lang tid siden. Hendes ånd viser sig nu for ham, og de gennemlever hendes barndom i slumkvartererne, favelaerne, hendes drømme, hendes liv i underverdenen og i lurvede bordeller. De mindes begge deres første møde i smug og de timer, de tilbragte sammen, da de dansede i en café, nogle få dage før María blev myrdet. Den gamle mand indser, at kærligheden til María først slutter, når han selv dør.


Forestillingen finder sted i Insero Atrium (ved Forum Horsens).

Instruktør: Philipp Kochheim

Dirigent: Johanna Motter

Scenograf og kostumedesigner: Barbara Bloch

Koreograf: Sean Stephens

Medvirkende:

María: Yamil Borges

Duende: Kurt Ravn

Den unge María: Nicole Luketic

Den unge Duende: Markus Schneider

 

 

 

 

Slider
Top
Thrane.nu