The Attic Sleepers

support: Kristoffer Loft
Fredag
17
marts

Information

  • Genre ROCK
  • Dato 17.03.2017
  • Kl. 22.00
  • Døre åbnes kl. 21.00
  • Entré i forsalg 90 kr.
  • Entré i døren 110 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
The Attic Sleepers 17.03.2017
The Attic Sleepers

The Attic Sleepers udgiver debutalbum og tager på landsdækkende turné.

Den alternative folkduo The Attic Sleepers er klar med debutalbum i marts 2017.
Det følger op på EP’en ’Lanquin’ fra 2015 som kastede singlerne ’Lines’ og ’Airport’ af sig.
Sidstnævnte var i øvrigt årets mest spillede sang på P6 Beat med 600 afspilninger.
EP'en bød på mange liveoptrædener for Mathias Barfod (vokal, guitar) og Matias Knigge (trommer).
Heriblandt højtprofilerede festivaljobs som Roskilde Festival, Smukfest, Offspring i Tivoli, Musik I Lejet, Alive Festival, Trailerpark Festival, Wonderfestiwall og SPOT Festival.
Det blev ligeledes til en række udenlandske festivaljobs i Sverige (Live at Heart) og Finland (Lost in Music) samt en Tysklandsturné.
Den omfattende koncertvirksomhed kulminerede med en optræden til P6 Beat Rocker i DR Koncerthuset i december 2015.

Rejseeventyr og ny inspiration

Siden det hektiske debutår har Barfod og Knigge ladet batterierne op, idet begge parter var enige om at en pause var nødvendig for at kunne lave ny musik.
Så The Attic Sleepers tog ferie fra de musikalske forpligtelser og hinanden i al fordragelighed og enighed. Faktisk opholdt de to kreative kræfter i hver sin ende af kloden. Barfod var på backpackertur i Vietnam og Cambodia, og Knigge var på roadtrip på den amerikanske østkyst.
Det affødte en masse ny inspiration og kimen til de nye sange, som ser dagens lys til næste år på duoens debutalbum.
Resultatet har udmøntet sig i et rendezvous mellem et elektronisk pulserende univers og det rustikt akustiske lydbillede, The Attic Sleepers allerede har lagt for dagen.
Nogle sange er draperet i en organisk instrumentering med trompeter, klaver og violin, hvorimod andre numre rummer et langt mere sfærisk scope med bredt anlagte synths og flødeagtige pads i fokus.

»Vi har forsøgt at variere vores udtryk så meget som muligt og har prøvet at gå væk fra at alle sange har akustisk guitar i front. Overordnet har vi beholdt numrenes storladne dimension og arbejdet på at få dem til at eksplodere på samme måde som de gør, når vi spiller live. Og så har vi skruet tempoet op og forsøgt at gøre det så lidt søvndyssende som muligt«, udtaler bandet.

Support denne aften er den lokale singersongwriter Kristoffer Loft, som gang på gang har imponeret os med både hans sangskrivning og hans charmerende stemme.Alt i alt nogle kvaliteter, som vi netop også ser i The Attic Sleepers, og derfor er det skønt at vi kan koble begge artister sammen ved denne lejlighed.

 

Top
Thrane.nu