Jacob Bellens m. Band

Fredag
22
april

Information

  • Genre SINGER/SONGWRITER
  • Dato 22.04.2016
  • Kl. 21.00
  • Arrangør KulisseLageret
Jacob Bellens m. Band 22-04-2016
Jacob Bellens m. Band

Jacob Bellens på DK turné med band


Den storroste sanger og sangskriver Jacob Bellens er klar med sin første udgivelse på et internationalt pladeselskab. Albummet hedder Polyester Skin og udkommer d. 5. februar 2016 på tyske HFN Music (Trentemøller, Reptile Youth, Kasper Bjørke m.v.) Jacob Bellens er langt fra et ubeskrevet blad på hverken udgivelsesfronten eller livescenen. Han har udgivet en lang række albums med sine egne bands (Murder, I Got You on Tape og som soloartist) og som gæstevokalist for andre artister. Fans af Jacob Bellens vil vide, hvordan denne ydmyge og gådefulde kunstners musik og lyrik har en evne til at kravle ind under huden og efterlade lytteren bevæget og tørstende efter mere. 

Med Polyester Skin åbner Jacob Bellens et nyt kapitel i en allerede imponerende karriere. Polyester Skin er et legesygt møde mellem nærværende lyrik, sprøde og moderne pop-produktioner og Jacobs særegne, konstant fængende vokal. Albummet er skabt i tæt samarbejde med producer & DJ Kasper Bjørke, og er blot det seneste af flere samarbejder mellem de to, idet Jacob har været gæstevokalist på flere af Kaspers soloudgivelser.
I marts og april kan Jacob Bellens opleves med band, når han drager på en omfattende turné herhjemme.

Bellens udgav i 2014 My Convictions albummet, der bl.a. fik følgende roser i pressen:

"Lyset fosser ind på Bellens' nye album (..) På sit andet soloalbum former Jacob Bellens’ gravrøst optimistiske og klare melodier (..) Ud over at give Bellens’ gravrøst noget tiltrængt luft på er den nye spænding resulteret i nogle af Bellens’ absolut bedste sange til dato." Politiken, 5/6
"Pophistoriens vingesus blafrer om ørerne allerede fra de første sekunder, hvor en skamløst forudsigelig akkordrundgang gnubber sig tæt op ad »Can’t Help Falling In Love« og amerikansk populærmusik fra midten af det forrige århundrede. Men samtidig med den begavede referenceleg demonstrerer Bellens mesterligt sin umiddelbare glæde ved poppens væsen. Sangene stiller sig an som evergreens, der godt er klar over, at de er lavet af skriggrønt kunstgræs friskleveret fra fabrikken. Men det lykkes at finde et sted, hvor det banale og det eviggyldige er kammerater for livstid."

- Information

"Jacob Bellens vokser og vokser. Og det er bestemt ikke kun, hvad angår hans popularitet. Sangeren fra I Got You On Tape og Murder ekspanderer nemlig sit univers på grandios vis med karrierens andet soloalbum ’My Convictions’. I forhold til den vellykkede, men anderledes lyssky og indelukkede forgænger ’The Daisy Age’, føles nakskovittens toer, som om vinduerne lukkes helt op i hans vemodige verden, og pludselig blæser der en forfriskende brise gennem tristessen. Arrangementerne er enormt luftige, og de drivende kærlighedssange er arrangeret som en slags melodisk kammer-pop, hvor klokker, harpe, blæsere og strygere skaber en til tider helt fortryllende effekt."

- Ekstra Bladet, 4/6

Top
Thrane.nu