Zapp Zapp

Torsdag
18
Oktober

Information

  • Genre FUNK
  • Dato 18.10.2018
  • Kl. 21.00
  • Døre åbnes kl. 20.00
  • Entré i forsalg 275 kr.
  • Entré i døren 295 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
Zapp Zapp 18.10.2018
Zapp Zapp

ZAPP ZAPP ER TILBAGE OG DE ER BEDRE END NOGENSINDE

Publikum kan allerede nu begynde at glæde sig til flere koncerter med det legendariske og toneangivende funkband Zapp Zapp, der endelig er tilbage.

Funklegenderne Zapp Zapp med Erann DD i front er endelig tilbage efter en pause på mere end 20 år. Det stod blandt andet klart, da de i juni samlede 20.000 publikummer til deres comeback koncert i Tivoli, København. Med en hitparade og et velspillende band var det tydligt for alle, at Zapp Zapp er i topform. Til efteråret kan fans af det soulfulde og energiske orkester igen få mulighed for at synge med på de gamle hits, når Zapp Zapp besøger 11 byer landet over. 

Med to albums og superhittet ’You Better Believe’ dominerede Zapp Zapp dansegulvene i start 90’erne. Fans har siden deres opløsning i 1994 sukket efter en genforening, som nu gør, at bandet er klar til at hive de gamle hits frem af skuffen og på ny fylde spillestederne til nogle funky, nostalgiske og soulfulde koncerter. Her kan publikum opleve den originale besætning bestående af Erann DD på vokal, Tue Röh på keyboard, Søren Nørup på guitar, Jakob Christensen på bas og endelig har Birk Nevel overtaget Anders Schumanns plads på trommer.

Gendannede Zapp Zapp er klar til at vise, at de stadig er blandt Danmarks stærkeste funkbands.

Slider
Top
Thrane.nu