Ny!

Valg uden bullshit

Et alternativt vælgermøde
Tirsdag
14
maj

Information

  • Genre FOLK
  • Dato 14.05.2019
  • Kl. 19.30
  • Døre åbnes kl. 19.00
  • Arrangør Mads Laier
Valg Uden Bullshit
Valg uden bullshit

Er du også ved at opgive ævred når politisk debat går op i indstuderede punchlines, planlagte drillerier af modstandere og generel bullshit?

Lad os prøve noget andet! Lad os mødes - vælgere og politikere - på fuldkommen lige fod, og tale sammen om hvad vi gerne vil med vores samfund. Stille spørgsmål, være både kritiske og nysgerrige, og ikke mindst blive klogere!

De dejlige folk på Kulisselaget har været så søde at stille lokaler til rådighed, og indtil videre har Karen Melchior (R), Henrik Dam Kristensen (S), Birte Andersen (V) og Niels Børge Eriksen (NB)meldt deres ankomst... Flere kommer til! (Jaja, der skal nok komme nogen fra venstrefløjen... de har bare ikke lige bekræftet endnu...)

Planen var i første omgang et snakke EU, men eftersom der kom et folketingsvalg ind fra højre midt i planlægningsfasen, deler vi aftenen op i en EU-halvleg og en FT-halvleg.

Til jer, som jeg ikke kender personligt:
Jeg hedder Mads og bor her i Horsens med min familie. Det er mig der står for arrangementet.

Jeg er ikke medlem af noget parti e.lign... Jeg vil bare gerne kunne sætte mine krydser på et oplyst grundlag, og det synes jeg helt ærligt ikke de politiske debatter der sendes i tv eller filterboblerne på fb og twitter sætter mig i stand til. Derfor prøver jeg at stable dette på benene...

Jeg håber du vil tage konen/manden/naboen under armen, og være med!

Slider
Top
Thrane.nu