Sjakket + Højt Plan

Dobbelt koncert
Lørdag
3
November

Information

  • Genre HIPHOP
  • Dato 03.11.2018
  • Kl. 22.00
  • Døre åbnes kl. 21.00
  • Entré i forsalg 60 kr.
  • Entré i døren 80 kr.
  • Arrangør KulisseLageret og Højt Plan
Sjakket + Højt Plan 03.11.2018
Sjakket + Højt Plan

Dobbelt hip hop koncert med Sjakket og Højt Plan

Sjakket

Den dansksprogede rapgruppe ‘Sjakket’, udgav i april 2018 deres andet album “Skam & Afmagt” i foråret 2018. Det fejrer de nu med en række koncerter rundt om i landet, hvor de med deres syvmandsorkester, spiller håndspillet hiphop “som-vor-mor-lavede-det”. Releasekoncerten på Radar i Aarhus var total udsolgt.

Siden 2012 har Sjakket spillet til alt fra undergrunds-pop-up-fester, gade- og sommerfestivaller, opvarmningssæt, DJ-sets og selvstændige, selvpromoverede og -organiserede koncerter. Med udgivelsen af den nye plade, og udvidelsen af instrumenteringen med to nye medlemmer, markerer Sjakket en ny stil, hvor fokus er livekoncerter med livemusik.

Med et afsæt fra det nordligste Nordjylland, tager tekstuniverset udgangspunkt i overdramatisering af provinslivet, romantisering af småbysmentaliteten og knytter det til universitetsbyen- og studietiden i Aarhus. I en herlig blanding af akademisk tomsnak og landlig kaffeidyl henter musikken inspiration fra balkan, cumbia, dancehall og klassisk boom-bap hiphop.

Højt Plan

Horsensianske Højt Plan leverer Hip-Hop med klare referencer til tiden hvor Westcoast og Rnb triumferede.
Højt Plan serverer potent lyrik og brandvarme produktioner, som med fuld pengene-tilbage-garanti får temperaturen godt over kogepunktet.

Højt Plan beviste sidst sit værd på den danske hiphopscene, som support for Pede P i et udsolgt Pumpehus tilbage i maj.

Med over 130.000 afspilninger af tracket "Porno" samt airplay på P3 med singlen "Hvis Det Stod Til Mig", er Højt Plan efterhånden en tydelig spiller i spillet.

I selskab med hooks i bedste Nate Dogg-stil, lægges publikum hårdt og sikkert ned. 
Ingen slipper udenom når Højt Plan går på scenen.

 

Slider
Top
Thrane.nu