Emil Kruse

Support: KÅ og Jonas Eddie
Fredag
19
April

Information

  • Genre POP
  • Dato 19.04.2019
  • Kl. 22.00
  • Døre åbnes kl. 21.00
  • Entré i forsalg 130 kr.
  • Entré i døren 150 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
Emil Kruse 19.04.2019
Emil Kruse

Emil Kruse gæster KulisseLageret fredag d.19 april

Emil Kruse har på trods af sine unge alder været en del af den danske musikscene i lang  tid. 
Først som den ene halvdel af grime-duoen “Sleng”, og senere under navnet Aesthetic, hvor han lavede 90’er-inspireret hiphop.  
I 2016 udgav Emil Kruse debut Ep’en “Slumromantiker” under eget navn, som blev rost til skyerne af  størstedelen af den danske anmelderstab, hvor Politikken kvitterede med fuldt hus, seks hjerter.

Kruses musikalske univers kan bedst beskrives som melodiøse vokalstrofer akkompagneret af  lige dele sfæriske synth-flader og 80’er Moog-bas.
I 2018 debuterede Emil Kruse live på Roskilde Festival og udgav singlen ”Tæt på” med Louis Samson (tidligere forsanger i Julias Moon).
2019 bliver året hvor Emil Kruse for første gang tager på Danmarks turne med sit energiske band.

Support:


"Københavnske Kailash William Chatterjee startede sit musikalske eventyr i 2011, som grimerapper, under aliasset Kay – et kunstnernavn han siden hen har ændret til Kå. Han skabte sig hurtigt et navn på den danske undergrunds-scene, som i 2017 sikrede ham en finaleplads i DR’s Karrierekanonen - nummeret “Være Sådan Her” blev Ugens Kanon.

Siden sin deltagelse i Karrierekanonen, har der været stille omkring Kå, men med god grund. Han har arbejdet på ny musik og har lige smidt første udspil "Ingen Stress" fra den kommende EP ”Skybrud” på gaden. Singlen er allerede blevet taget godt imod og er i fast rotation på P3.

Kå befinder sig i en konstant organisk musikalsk udvikling og samler op på eksistentielle, følelsesmæssige emner, hvilket kendetegner Kås måde at skrive musik på. Han er karakterfast og insisterende og går ikke på kompromis med sin lyd eller sit tekstunivers.
Udover at skrive og producere for sig selv, arbejder Kå også med
artister som Marwan, Emil Kruse, Louis Valuta, Danni Toma m.fl.”

Jonas Eddie:
Jeg hedder Jonas. Jeg laver rapmusik, inspireret af de mennesker der har berørt mit liv og den verden jeg lever i, på godt og ondt. Nogle gange er det vredt, nogle gange er det sjovt - men det er altid ærligt, serveret over tilbagelænede trommer og drømmende melodier.
Min verdensklasse ven og producer, André Saptefrati, serverer rytmerne når vi skal lære hinanden bedre at kende på Kulisselageret d.19 april. Vi glæder os!

Slider
Top
Thrane.nu