Bremer/McCoy

Torsdag
5
november

Information

  • Genre JAZZ
  • Dato 05.11.2020
  • Kl. 20.00
  • Døre åbnes kl. 19:00
  • Entré i forsalg 130 Kr.
  • Entré i døren 150 Kr.
  • Arrangør KulisseLageret
Priser er inkl. gebyrer.
Bremer/McCoy
Bremer/McCoy

Væbnet med klaver og kontrabas har Bremer/McCoy formået at give genklang både herhjemme og i udlandet. Duoens fjerde album, Utopia’, blev udgivet i samarbejde med Bremer/McCoy Music og ’Talking Heads’-frontmanden David Byrnes label - ’LUAKA BOP’ - i New York. Her fortsættes rejsen videre ind i et forunderligt lydunivers skabt af to perfektionistiske og uhyrligt talentfulde barndomsvenner.

De har været pris-nomineret til Steppeulven for bl.a. ’Årets Musiker’ og ’Årets Komponist’ mere end en gang, de har fået opmærksomhed i udlandet og præsteret udsolgte koncerter på Copenhagen Jazzhouse og Bremen Teatret i København – ligeledes mere end en gang. Bremer/McCoy er et varmt navn.

Jonathan Bremer, kontrabas, og Morten McCoy, klaver, har kendt hinanden det meste af livet, og har spillet sammen siden 2012 – og i Oktober 2019 udgav de deres fjerde album sammen.

”På den seneste plade havde vi besluttet, at der skulle være mere frihed til nyskabelse – og alligevel ender vi med at lave en plade primært med klaver og kontrabas. Den overordnede ambition er at bidrage til noget, der binder folk sammen. Vi har fået nogle overvældende oplevelser igennem musikken, og det håber vi også, at vores lyttere kan,” forklarer Morten McCoy.

Bremer/McCoy er et stærkt fællesskab med en særlig, gensidig forståelse – en anmelderrost konstellation, der skal opleves.

Top
Thrane.nu