Benal - AMAZING TOUR 2019

Support: JUNG
Fredag
22
November

Information

  • Genre ELEKTRONISK
  • Dato 22.11.2019
  • Kl. 20.00
  • Døre åbnes kl. 19:00
  • Entré i forsalg 310
  • Entré i døren 310
  • Arrangør KulisseLageret & Horsens Ny Teater
Benal
Benal - AMAZING TOUR 2019

KulisseLageret kan fejre 25 års jubilæum i november, og dette vil blive markeret med en række koncerter, hvor der er blevet grundigt håndplukket blandt mange af favoritterne.

 

Selve fødselsdagen skal fejres med et brag d. 22. november – og med mange flere gæster end KulisseLageret selv kan rumme. Derfor har spillestedet allieret sig med Horsens Ny Teater om at præsentere en af de absolut stærkeste og definerende musik-acts for 2019: Benal.

 

Koncerten bliver en del af deres ”Amazing Tour”, som rammer 7 udvalgte byer i efteråret:

"Vi skal rundt i landet og fejre livet med the great Danes because we love the great danes, vi elsker dem virkelig, we do, men spørgsmålet er om det er nok længere at være great? Svaret et nej. Det er ikke nok. Det skal være amazing", udtaler gruppens forsanger Benjamin Hav.

 

Support denne aften er fremadstormende JUNG
 

JUNG

Vi håber – beskedent – at vores musik kan være med til at samle generationerne”.

Sådan lyder ordene fra den danske indiepop-trio jung, der, på rekordtid, har indtaget den danske musikscene. I september 2019 udgav jung sin anden single ”Hun Kommer Tilbage”, der gik ind som ”P3’s uundgåelige”, mens P4 lagde sangen direkte i A-rotation. Kort efter annoncerede bandet sin debutkoncert på Hotel Cecil, der gik udsolgt på kun 24 timer.

jung er lyden af dansk 80’er rock blandet med elektroniske elementer og tankevækkende lyrik. Bandet fortæller selv: 

”Vi er alle tre meget almindelige drenge, der håber at kunne kommunikere nogle af de følelser, vi alle sammen hele tiden står overfor. Vi håber (beskedent), at vores musik kan være med til at samle generationerne. Både når alting er skønt, og når alting bliver sværere. Det forsøger vi at gøre med en lyd, som er let tilgængelig og genkendelig, men med en vision om at skabe et dybt, åbent og fremadskuende lyd-univers. ”

jung er kun lige begyndt, men dømt ud fra det niveau, de har lagt for dagen indtil nu, ser fremtiden rigtig spændende ud for den danske trio.     

 

Slider
Top
Thrane.nu