Falderebet

NY DATO
Fredag
28
maj

Information

  • Genre ROCK
  • Dato 28.05.2021
  • Kl. 22.00
  • Døre åbnes kl. 21.00
  • Entré i forsalg 80 kr.
  • Entré i døren 100 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
Priser er inkl. gebyrer.
28.05.2021 Falderebet
Falderebet

FALDEREBET

Med et potent, melodiøst og insisterende udtryk, er FALDEREBET et helt nyt orkester på den danske musikscene - bestående af profilerede og erfarne musikere fra den københavnske undergrund. Falderebets debutalbum udkom på Viatone fredag den 4. september.

Som en slags musikalsk eksponent for ’Nordic Noir’, tager Falderebet udgangspunkt i ’Støjpop’ og er meget inspireret af den nye bølge af post-punk fra Stuttgart. Teksterne er på dansk og kredser om de eksistentielle kriser, der ofte rammer det enkelte menneske i det postmoderne samfund - i det trygge velfærdsamfund, der dog også slår sprækker med jævne mellemrum.

Den tyske forbindelse
I november 2019 tog Falderebet til Berlin og indspillede 10 numre til et debutalbum. Bandet indspillede alle sangene ‘live’ i Tricone Studios, der ligger i det legendariske Funkhaus - hvor det tidligere DDR sendte radioudsendelser - på blot to dage. Det har skabt en ’alt eller intet’-tilgang til albumindspilningerne, hvor det velspillende band spiller med en nødvendighed, en nerve og en intensitet, der brager ud af højttalerne. Resultatet er hårdtslående, hurtigt og støjende - men også melodisk, eftertænksomt og inderligt. Albummet er blevet mixet og masteret i Stuttgart af den tyske producer Ralv Milberg, der står bag produktionerne af toneangivende Stuttgarter-bands, som Die Nerven og Karies. Falderebet var sammen med Milberg i to dage, og den anerkendte producer var meget imponeret over både bandet og indspilningerne:
”That Falderebet was from Denmark was not the only difference to my usual business. What shimmered through the rough mixes of their album recordings was almost a genre of its own. This band, that had almost no online presence, sounded as if an allstar supergroup was casted by a major label to simply conquer the world - in Danish. In the band every member has this authentic signature and a good story to tell. And this translates.. Falderebet is a very genuine, very polite and at the same time very "punky" band. Always melancholic, sometimes funny, but all the time their music is dead serious. I am very proud to be somehow a part of it”, siger producer Ralv Milberg.

Første single – “Jeg har ingen problemer”
Den første single fra Falderebets selvbetitlede debutalbum, er sangen ’Jeg har ingen problemer’, der med de indlendende ord ”Jeg har ingen problemer, så jeg skaber dem selv” sætter scenen for en privilegeret hovedperson, der er sin egen værste fjende. Teksten er skrevet af forsanger Bo Bech Arvin, der indrømmer at hovedpersonen ikke ligger langt fra sangeren selv: “På papiret har jeg absolut intet at brokke mig over. Jeg har en skøn familie og alle muligheder for at udleve min musik på et seriøst plan. Alligevel ender jeg ofte med at skabe problemer for mig selv ud af ingenting - især når mit liv er helt i balance på det ydre plan. Den følelse tror jeg, at mange privilegerede mennesker, der har for meget overskud til eksistentiel tankevirksomhed kan nikke genkendende til”, siger forsanger Bo Bech Arvin.

Top
Thrane.nu