Gypsy Vendetta

Tirsdag
26
November

Information

  • Genre JAZZ
  • Dato 26.11.2019
  • Kl. 19.30
  • Døre åbnes kl. 19.00
  • Entré i forsalg 50 kr.
  • Entré i døren 70 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
26.11.2019 Gypsy Vendetta
Gypsy Vendetta

Den københavnske sigøjnerjazz-kvartet Gypsy Vendetta har netop udgivet debutalbummet Odd Club Copenhagen. Orkestret rendyrker sigøjnerjazzens livlige og stemningsfulde
univers og er måske det mest spændende danske bud på denne traditionsrige nichegenre, som ellers først og fremmest forbindes med Frankrig. I de seneste år har genren oplevet
en bølge af stigende interesse internationalt, og Gypsy Vendetta lægger sig i selen for at være med på frontlinjen i den udvikling. Det nye album består udelukkende af originale
kompositioner, hvor inspiration fra blandt andet moderne jazz og balkan blander sig med den charmerende sigøjnerstil.
På den nye udgivelse er det tydeligt, at bandet er særdeles velbevandret i den klassiske sigøjnerjazz, samtidig med at den gamle stil fra den gangsterfilms-agtige swingmusik får et
ordentligt skub og krydres med lynhurtigt tempo og skæve melodier.

Gypsy Vendetta har eksisteret siden 2011.
Bandet har altid dyrket det traditionelle repertoire, som har stærke rødder i den legendariske sigøjnerguitarist Django Reinhardt.
Sideløbende har orkestret komponeret eget materiale, som holder fast i traditionen, men også udforsker nye retninger.
I årenes løb er det blevet til mange hundrede koncerter rundt om i landet. Trods sigøjnerjazzens smalle, nicheagtige karakter er musikkens rækkevidde meget bred, hvilket betyder, at Gypsy Vendetta har spillet på alt fra landets små og store spillesteder til gadefester, festivaler og meget mere. Desuden har Gypsy Vendetta fungeret som liveorkester for sangeren Bo Evers på en række turnéer i Danmark.

Anders Nilou - guitar
Rasmus Rude - guitar
Alfkil Thorbjørn Wennermark - violin
Emil Brun Madsen - kontrabas

Slider
Top
Thrane.nu