Få billetter

Led Zeppelin Jam

Fredag
23
oktober

Information

  • Genre ROCK
  • Dato 23.10.2020
  • Kl. 22.00
  • Døre åbnes kl. 21.00
  • Entré i forsalg 230 kr.
  • Entré i døren 250 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
Priser er inkl. gebyrer.
23.10.2020 Led Zeppelin Jam
Led Zeppelin Jam

Hele Danmarks første og længst-levende “jam-band” LED ZEPPELIN JAM er tilbage!

Helt tilbage i 1989 - før kopibands blev et hverdagssyn i dansk musik - begyndte bandet at stille den værste sult hos et stort rockpublikum. Og blev mødt af lutter røde lygter, hvor end gruppen optrådte.

10 år senere, i 1999 besluttede musikerne at stoppe, indtil en hvis Frederik spurgte om gruppen ville optræde til Rock’n’Royal, en stor fest forud for sit bryllup med Mary Donaldson. Og i 2007 i Pumpehuset overraskede Kronprinsen igen ved at springe op på scenen medvirke i et af numrene! En episode der gik viralt.

I 2020 har bandet så 30 års jubilæum! Og det er samtidig 50 år siden Led Zeppelin udsendte deres debut-album. Det skal ikke gå ubemærket hen og hvorfor stoppe mens legen er god?

Bandets oprindelige sanger Alex Nyborg Madsen valgte i 2018 at stoppe, men efter virkelig mange opfordringer fra både publikum og spillesteder besluttede bandet at fortsætte med ny forsanger.

Denne nye sanger er ingen ringere end Thomas Carlsen. Thomas er den arketypiske frontfigur og en fremragende rock-sanger med masser af energi, som i forvejen kender og elsker Led Zeppelin repertoiret. Thomas er et livsstykke på en scene og kommer helt ud over kanten!

Sjællandske Medier skrev:

“Allerede efter de første par numre stod det klart, at Thomas Carlsen er en værdig afløser til bandets tidligere frontmand og sanger. Thomas Carlsen klarede selv de højeste toner i fin stil, og han er en karismatisk frontmand, der med sin energi og drive sparker nyt liv i bandet og de gamle klassiske rocksange. Led Zeppelin Jam har med den nye sanger fået en saltvandsindsprøjtning, og bandet osede da også langt væk af spilleglæde og entusiasme. Det blev en mindeværdig koncert, der svingede vildt og voldsomt, og publikum tog rigtig godt imod bandet og den nye sanger. “

De sociale medier har da også taget godt i mod nyheden om Thomas og bandets beslutning om at fortsætte.

“Fantastisk Thomas Carlsen! Den helt rigtige mand... Love it!”

“Fedt! Velkommen Thomas. Vel en af landets bedste rock'n roll vokaler - Det er godt hentet :-)”

“Velkommen til Thomas Carlsen, og hvor er det en god nyhed, at det fantastiske band fortsætter.”

“Så varer julen altså lige til påske. En glædelig nyhed”


Ellers er resten af bandet er det samme solide hold:

Henrik Tvede - guitar

Martin Schwerin - guitar

Carsten Neumann – bas

Benjamin Fischermann – trommer

Lars Mitch Fischermann – trommer 

Thomas Carlsen - vokal

Top
Thrane.nu