Ny!

Mojo Hands

Koncerten spilles på KulisseLageret
Lørdag
5
februar

Information

  • Genre BLUES
  • Dato 05.02.2022
  • Kl. 20.00
  • Døre åbnes kl. 19.00
  • Entré i forsalg 140 kr.
  • Entré i døren 160 kr.
  • Arrangør Blueskartellet
Priser er inkl. gebyrer.
05.02.2022 Mojo Hands
Mojo Hands

Blueskartellet præsenterer:
MOJO HANDS (DK) på KulisseLageret

MOJO HANDS er et fantastisk partyband og Mojo Hands har, gennem de sidste par årtier, leveret noget af det mest originale og succesfulde danske soul/ rhythm & blues. Mojo Hands har siden starten udgivet studiealbums, der har fået mere opmærksomhed end man normalt er vant til på vore breddegrader når man spiller en musik som ikke sådan lige er at finde på hitlisterne! Deres party-territorium rækker godt ned i Europa og rundt i Norden, og denne aften kommer de til Horsens.

Deres seneste studiealbum ”High Blood Pressure” fra 2019 har fået forrygende anmeldelser, både hjemme og i udlandet, mange med 5 stjerner *****.

ZENIA LEVRING MADSEN, er i front for Esbjerg bandet, og har i de senere år udviklet sig kolossalt og imponerer til stadighed publikum med sit store stemmepotentiale og farverige udstråling.

BO MØLLER er guitarist i Mojo Hands. Bo er en fantastisk bluesguitarist med et meget stort repertoire, og ligesom resten af bandet kommer han fra Vestjylland, men bor til dagligt i København. Bo har tillige et godt navn på den danske jazzscene.

Trommerne spilles af ERIK LODBERG, og er den der har været med i længst tid i Mojo Hands. Erik har været ‘omkring’ i sin musikalske karriere, og spillede i næsten 10 år bag Henning Stærk med bandet Shaky Ground, men har også har lagt ’beats’ bag folk som Link Wray, Dan Baird, Seth Walker, Johnny Sansone, Lloyd Jones, Rock Nalle, Michelle Birkballe.

LARS “Doc” THOMSEN, er bassist og har efterhånden været en del af Mojo Hands i snart 15 år, hvor han nyder stor anerkendelse for sit ‘ monstersving’! Lars har fortid i det talentfulde Stråps blues band og har spillet med alt og alle i det vestjyske.

RASMUS GRØNBORG, spiller klaver og orgel i Mojo Hands, og er ligesom Bo uddannet på Konservatoriet i Esbjerg. Rasmus spiller i mange sammenhænge, bl.a. som organist i en kirke, men har som de andre i bandet en speciel forkærlighed for ‘the blues’ i alle genrens facetter.

line-up:

Zenia Levring Madsen: vocals

Bo Møller: guitars

Rasmus Grønborg: keyboards

Lars "Doc" Thomsen: bass

Erik Lodberg: drums

 

Top
Thrane.nu