Ny!

Holmboe-aften: ”Rækker ud”-koncert med Pellegrini, Brandt m.fl.

Andrea Pellegrini, Steffen Brandt, Josefine Opsahl, Bjarke Mogensen, Thea Vesti Pedersen
onsdag
21
februar

Information

  • Genre ANDET
  • Dato 21.02.2018
  • Kl. 19.30
  • Døre åbnes kl. 18.30
  • Entré i forsalg 230 kr.
  • Entré i døren 230 kr.
  • Arrangør Horsens Kommune, Vor Frelsers Kirke og KulisseLageret
Holmboe-aften: ”Rækker ud”- koncert med Pellegrini, Brandt m.fl. 21.02.2018
Holmboe-aften: ”Rækker ud”-koncert med Pellegrini, Brandt m.fl.

Holmboe-aften: ”Rækker ud”-koncert med Pellegrini, Brandt m. fl.

Den klassiske og den rytmiske musikverden krydser grænser, når Vor Frelsers Kirke, KulisseLageret og Horsens Kommunes Kultur- og Eventafdeling sammen slår dørene op for koncert-konceptet; ”Rækker ud” med operasangerinden Andrea Pellegrini og TV2’s Steffen Brandt i front, suppleret af 3 klassiske musikere.

Gennem de seneste 7 år har musikspillestedet KulisseLageret været et fast stop under Holmboe Festivalen for netop ”cross-over koncerter” i spillet mellem disse to musikalske yderpoler, senest med netop Pellegrini og DAD-guitaristen Jacob Binzer under 2017-festivalen. Selve festivalen er på pause i 2018, men erstattes af nogle ”Holmboe aftener”.

Første aften bliver ”Rækker Ud”-koncerten ons. d. 21. februar, med Vor Frelsers Kirke som ramme og medarrangør.

Rækker ud er en koncertrække som ønsker at række ud efter det i os alle, som i disse besynderlige tider mere end nogensinde venter på at blive læst, forstået og forløst.

Det kunne være længsel efter sammenhæng, samhørighed og nærvær. Eller eftertanke, fordybelse og omtanke. Det kunne især være glæde, varme og fællesskab.

Koncerterne spilles af et ensemble bestående af Bjarke Mogensen, accordeon,  Josefine Opsahl, cello, Thea Vesti Pedersen, guitar og mezzosopranen Andrea Pellegrini, samt sangeren og sangskriveren Steffen Brandt.                                           
De har valgt at gå sammen  til denne lejlighed og udfordre genrerne og de trygge rammer for det vi kender og tror vi kan lide.

Musikalsk bliver det et møde mellem tangoen, operaen, den klassiske og den nye eksperimenterende musik bundet sammen af sangskrivningen og fortællingen.

I ønsket om at komme nærmere gud eller blot eksistensen og vilkåret har ensemblet valgt at række ud med sange fra vores fælles historie, nyfortolkninger af Bob Dylan, Leonard Cohen, Piazzolla og rockorkestret tv-2 - foruden salmer, som har været stærke nok til at overleve frem til i dag.

Grundstemningen - at få hinanden i tale og åbne op for de muligheder livet byder os anslås af sange som Halleluja, Op al den ting, Bag duggede ruder, Sig nærmer tiden.

Musikere og sangere har sat hinanden stævne til denne specielle lejlighed og vil herefter igen kaste sig over det de hver især er kendte for.

Ensemblet består af:

Bjarke Mogensen er landskendt accordeonvirtuos, med en stor solokarriere bag sig i både ind og udland. Han har desuden modtaget  Kronprinseparets stjernesdryspris.

Josefine Opsahl har trods sin unge alder allerede markeret sig stærkt på den danske scene bl.a. som medlem af det eksperimenterende ensemble WE like WE, som brillierer på festivaller overalt i verden incl. Roskilde festival.

Andrea Pellegrini er en af de mest populære, efterspurgte og prisbelønnede danske mezzo sopraner. Hun har foruden sit virke på den traditionelle operascene, beskæftiget sig en del med at præsentere den klassiske musik i genrebrydende møder.

Thea Vesti Pedersen dannede det eksperimenterende klassiske Aarhus baserede ensemble Lydenskab efter sin guitar debut fra solistklassen. Hun har siden iværksat og spillet koncerter der udfordrer scenerummet og derved bragt den klassiske musik ud på helt nye platforme.

Steffen Brandt er sanger og sangskriver i det danske band tv-2.  Han har gennem en årrække taget tiden og danskernes liv under kærlig behandling.

Slider
Top
Thrane.nu