Udsolgt

Dicte / Claus Hempler

lørdag
9
december

Information

  • Genre ROCK
  • Dato 09.12.2017
  • Kl. 22.00
  • Døre åbnes kl. 21
  • Entré i forsalg 200 kr.
  • Entré i døren 220 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
Dicte / Claus Hempler 09.12.2017
Dicte / Claus Hempler

Dicte / Claus Hempler gæster KulisseLageret lørdag d.9 december til en eksklusiv koncert, med kun 80 pladser. 

To af Danmarks mest markante sangere i international klasse slår igen talenterne sammen og
tager på turne i november 2017! – Denne gang – og for første gang – med et fællesalbum med helt nye sange i flightcasen.  
Albummet vil kunne forventes ude 1. oktober 2017!

Dicte og Claus Hempler er blevet rost til skyerne for deres sublime samarbejde. Publikum har været vidne til 6* koncerter med to sangere, som klæder hinanden helt fantastisk. Bl.a. skrev Lars Rix, Berlingske, skrevet flg. om hans oplevelse på Smukfest: ”En ulastelig velklædt nydelse”… ”Dicte & Hempler leverede en forrygende intens, smuk dagdrømaf en koncert”. Og Lars Rix fortsætter: ”Dicte Madsen og Claus Hempler har hver for sig nogle af de mest sexede vokaler i dansk musik og sammen klæder de hinanden ypperligt”.

Live akkompagneres Dicte og Claus Hempler af den fabelagtige guitarist Mike Vandborg.

Makkerparrets nedtonede singer/songwriter-katalog er en sand nydelse at lytte til, og giver i denne omgang reminiscenser til stilarter mestret før af Cole Porter, Marilyn Monroe og Frank Sinatra.
Fornemt akkompagneret af Danmarks vel nok dygtigste guitarist i Mika Vandborg leverer trekløveret smukke og intense oplevelser: Musik og vokal går op i en højere enhed, når Hemplers
talent for at skrive kærlighedssange direkte fra hjertet bliver fremført. Og Dictes ”übersensuelle” (citat; Lars Rix, Berlingske) stemme forfører. Hempler er en af Danmarks allerbedste sangskrivere og croonere og Dicte er en sublim og stilsikker fortolker.

Fusionen af de karismatiske personligheder er i sig selv en garanti for, at man som lytter beruses af nærværet og den skrøbelige intensitet, der helt naturligt opstår på scenen.
Tænk blå-tonet, forfinet elegance og fornem pulsen fra storbyens svedige natklubber kravle ind under huden og helt ind i hjertet! 


Med udgangspunkt i skatten af selvskrevne sange og håndplukkede favoritter i nye og overraskende fortolkninger, er ”soundtracket” leveret til en smuk og unik musikalsk oplevelse.

Slider
Top
Thrane.nu