Asger Techau

Support: Via Mala
fredag
28
april

Information

  • Genre ROCK
  • Dato 28.04.2017
  • Kl. 22.00
  • Døre åbnes kl. 21.00
  • Entré i forsalg 100 kr.
  • Entré i døren 120 kr.
  • Arrangør KulisseLageret
Asger Techau 28.04.2017
Asger Techau
  • h" target="_blank">YouTube

ASGER TECHAU gæster KulisseLageret

Med udgivelsen af albummet 'Phonetics' har Kashmir-trommeslager Asger Techau i 2016 indledt et nyt kapitel i sin musikalske karriere. Som soloartist er han kommet godt fra start med liveoptræden i Go' Morgen Danmark, SPOT Festival, DR Koncerthusets Studie 3 og Offspring i Tivoli, ligesom førstesinglen 'Breathe' har haft god airplay på P6 Beat. 

Efter mere end 20 år i et af landets mest populære og succesfulde rockbands har Asger Techau optrådt på både intime rockklubber og store festivalscener, og har således et sikkert blik for hvad der kendetegner en unik og stærk koncertoplevelse. Samme erfaring og sikre greb om virkemidlerne kendetegner hans liveband, hvor Techau har samlet et stjernehold af musikere. Guitarist Kasper Kaae (Cody), trommeslager Morten Hyldahl og guitarist Claus Arvad (The White Album), Allin Bang (keyboards) samt Mads Tunebjerg (bas), hans gamle makker fra Kashmir. 

Techau udsendte i efteråret 2016 videoen til singlen 'Brother', og nu er den erfarne musiker atter klar til at indtage landets spillesteder med sangene fra 'Phonetics' samt nye sange der vil være at finde på den EP der udkommer til foråret 2017. 
»en flot performance fra Techau og bandet, der med en af fredagens første koncerter fik rocket det siddende publikum godt og grundigt igennem.« Således skrev GAFFA i deres anmeldelse af koncerten på SPOT Festival og man kan således se frem til en række intense og nærværende koncerter, hvor Techau og hans legelystne musikere vil sende musikken overbevisende udover scenekanten.
 

Support denne aften er Via Mala.

 
Først på året har det nordjyske band, Via Mala, været i studiet for at indspille opfølgeren til deres debut-EP Out of Sight, fra 2015. Bandets lyd er stadig melankolsk rock, men mere aktuel og minimalistisk end tidligere. Opfølgeren, der har fået titlen Drifting Apart, er blevet produceret af Asger Techau, der er bl.a. er kendt som trommeslageren i Kashmir. I forlængelse af samarbejdet tager Via Mala ud i landet som support for Asger Techaus soloprojekt på hans forårsturne. Turneen kommer bl.a. forbi Vanløse, Odense og Randers. Mere information kan findes på viamala.dk"

 

Slider
Top
Thrane.nu